Snapselaug
Referater
Næste møde
Snapselitteratur
Snapseopskrifter
Forsiden
   
Porse el. Mose-Pors
Myrica gale

Porsesnaps er en af de store klassikere.
 

Porse eller Mose-Pors
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Mose-Pors (Myrica gale) er en lav, løvfældende busk med en opstigende og rodslående, halvkugleagtig vækstform. Porsens bark er først lysegrøn og fint håret. Senere bliver den brun, og til sidst er den grålig og let furet. Bladknopperne er spredte, udspærrede, ægformede, ret små og brune. Bladene er smalle og omvendt ægformede med grove takker på den yderste halvdel. Oversiden er grågrøn med let indrullet rand, men undersiden er betydeligt lysere. Hunplanterne sætter frugter i tætte aks.
Der findes et utal af opskrifter på Porsesnaps, her er nogle få stykker:
"4 timers Porsesnaps":  Fyld et sylteglas med friske grønne skud (kan evt. hentes i fryseren), fyld glasset op med 37½% vodka og lad det trække i 4 timer. Filtrer den gennem et kaffefilter. Lad det falde til ro i 4 timer, og drik det. Smagen afviger en del fra Porsesnaps lavet på mere traditionelle måder, frisk og lysegrøn!
Albert Sandklef skriver: Når porsens blade er sprunget ud om foråret og endnu er lysegrønne tager man de de omhyggeligt skyllede blade, lader dem tørre let, lægger dem i et glas og overhælder dem med brændevin. Når det lukkede glas åbnes efter 5 dage sies væsken fra bladene, hvorefeter den hælde på en flaske, der lukkes omhyggeligt. Den får lov til at stå 3-4 måneder til bundfaldet har sat sig. Derefter tilsættes brændevin efter smag. Esssensen har en meget stærk smag - brug ikke for meget!
Det bør særligt bemærkes at Porsesnaps har en stærk og behagelig duft. Man føler sig henført til bække, moser eller søer, hvor porsendufter stærkt om foråret.
"Sommerhede" fra Snapseruten: Perikonblomster, Porseblade og Røllikeblomster blandes i lige dele. (red.: Det vil ofte være nemmest at tilberede de enkelte essenser hver for sig, optimere dem, så hver enkelt kommer til at smage bedst muligt. Disse essenser kan så senere blandes og fortyndes efter smag).
Alle dele af planten kan bruges.
Porsesnaps, kun på raklerne: Fidusen ved at lave snaps på raklerne er, at man kan komme i gang meget tidligt på året. Planten tager ingen skade af at man fjerner raklerne, og der kommer en udmærket snaps ud af det, prøv selv!
Senest har lauget smagt en fortrinlig snaps brygget på frisk porse fra svensk skovsø, hentet i 20 graders frost. Ingen blade, kun få rakler og stilke og grene. Trukket i ren vodka i 48 timer.
Bedømmelsen: Herlig! Frisk og stærk. Atypisk porse, men god og fyldig.

Norasvej 19, 2920 Charlottenlund