Snapselaug
Referater
Næste møde
Snapselitteratur
Snapseopskrifter
Forsiden
   

Mandel
Prunus dulcis

 

 

 

Mandelen er en af de ældste dyrkede afgrøder, kun overgået af nogle kornsorter. Den stammer fra de tempererede dele af det nordlige Asien, men i dag kommer de fleste mandler fra Californien, Spanien og Italien. (Tilsammen ca. 90%).

Mandeltræeet er et lille løvfældende træ, frugten er en stenfrugt inden i hvilken der, ligesom i blommer og abrikoser er en lille ”nød”. Der findes både søde og bitre mandler, stort set alle der sælges i almindelig handel er søde.

De bitre mandler indeholder et stof der, når man spiser dem, omdannes til blåsyre, der skal dog store mængder til, før det bliver et problem.

Mandel
Mandellikør: Kom 100 gram hakkede mandler med skal i et sylteglas overhæld med ½ flaske vodka, tilsæt 2 stænger kanel og 2 spsk. rørsukker. Lad det trække ca. 3 uger, smag ind imellem, og ryst kraftigt for at få sukkeret opløst. Filtrer gennem kaffefilter og lad det hyvile mindst en måned. Tilsæt evt. mere sukker efter smag. Glimrende i desserter, is og til kaffen.

Mandelsnaps: Kom 200 gram smuttede, grofthakkede mandler i et sylteglas. Overhæld med 400 ml neutral vodka og lad det trække i 4-5 uger i mørke ved rumtemperatur. Smag på det ind imellem og vend glasset op og ned. Når smagen er OK filtreres gennem et kaffefilter. Lad det hele lagre i 2-3 måneder, ligeledes mørkt og ved stuetemperatur.

Norasvej 19, 2920 Charlottenlund