Snapselaug
Referater
Næste møde
Snapselitteratur
Snapseopskrifter
Forsiden
   

Hvidløg
Allium sativum

Hvidløg stammer fra det nordlige Centralasien, men har været dyrket som kryddrurt og lægeplante fra Kina til Ægypten i flere tusinde år.
I dag dyrkes det på næsten hele kloden, der hvor klimaet tillader det.
Hvidløg har nærmest hellig status hos mange mennesker, de tror fuldt og fast på at det kan helbrede en vifte af sygdomme fra Herbes og AIDS over kræft, tømmermænd, hjerte- karsygdomme til tørre lommesmerter (hos producenterne af diverse vidundermidler).
- Og så er det en kendt sag at vampyrer hader Hvidløg.
Det meste er svindel og humbug, men sandt er det, at Hvidløg har visse terapeutiske egenskaber, det meste er udokumenteret, men man har påvist at hvidløgsholdig kost giver en vis beskyttelse mod kræft i mave- tarmsystemet, og at Hvidløg har en vis antiseptisk virkning.

 

Og så kan man lave kryddersnaps på Hvidløg!! Nogen sætter stor pris på Hvidløgssnaps, andre kan ikke få den ned.
- Men den kan under alle omstændigheder anvendes i madlavningen, og til at blande med andre kryddersnapse.

Hvidløg

Hvidløgssnaps: Skær rodskiven af et par hele hvidløg, fjern de løse bladskæl, men lad skindet sidde på feddene. (Der skulle gerne være ca. 100 gram). Hak feddene meget groft, kom dem i et stort sylteglas og hæld dem over med en flaske vodka. Lad Hvidløgene trække i et par måneder, mørkt og ved stuetemperatur. Smag på dem ind imellem og vend glasset et par gange. Når du synes det er skrapt nok filtreres gennem kaffefilter. Lad snapsen lagre en måned, mørkt og ved stuetemperatur, gerne længere.

Norasvej 19, 2920 Charlottenlund