Snapselaug
Referater
Næste møde
Snapselitteratur
Snapseopskrifter
Forsiden
   
Grå-Bynke
Artemisia Vulgaris

 
Grå-Bynke
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Grå-Bynke (Artemisia vulgaris) er en høj staude med en stift opret vækst. Stænglerne er furede og ofte rødligt anløbne. Bladene er spredtstillede og dobbelt fjersnitdelte med lancetformede bladafsnit. Randen er hel, og oversiden er glat og mørkegrøn, mens undersiden er tæt behåret og gråhvid. Blomstringen sker i juli-august. De bittesmå blomster er samlet i små, oprette kurve, som igen sidder i en bladbærende, endestillet og åbent forgrenet top. Kronbladene er rødlige eller gule. Frøene er ganske små. Rodnettet består af kraftige, vandrette jordstængler, som bærer både skud og trævlerødder. Hele planten lugter kraftigt af æteriske olier. Smagen er meget bitter. De mange frø og det levedygtige rodnet gør arten til et frygtet ukrudt.

Albert Sandklef: Når blomsterne begynder at springe ud høstes planten. Man tager kun blomster og knopper, lader dem tørre to dage i skygge, lægger dem i et glas og overhælder dem med brændevin til de er dækkede, ladem trække i fire dage, sier blomsterne fra og filtrerer til slut gennem et filtrerpapir. Denne essens blandes med brændevin efter smag. Man bør ikke bruge mere end højst 5% af essensen i brændevinen.

Norasvej 19, 2920 Charlottenlundd